Højsletgaard - Jagtbrugshundekennel

Jagtprøver

Naturgravprøve ved Trendelburg

Fredag den 16. februar 2007 ankom vi til Landgasthof Textor i den lille idylleriske by Trendelburg 35 km nord for Kassel.
Lørdag morgen havde vi aftalt med opdrætter og dommer Dieter Honsalek fra kennel Gesselner Feld, at vi og endnu en dommer, og revirindehaveren, samt 2 skytter skulle mødes for sammen at drage ud i området omkring Trendelburg.
Vejret havde igennem længere tid været utrolig mildt og Dieter var noget bekymret for om der nu ville være noget i grav. Heldigvis havde der været let frost, natten til lørdag, så det var med del optimisme at vi tog afsted.

Jagtområderne lå rundt om byen Trendelburg i et virkelig flot og særdeles kuperet terræn. Området er med fortrinvis løvskove med landbrugsarealer imellem.

De første grave vi besøgte var kunstgrave, som lå i forholdsvis åbne markterræn med en del grøfter, og fugtige områder. Gravene var anlagt i grøftekanter. Tilsyneladende var disse godt besøgt, med kraftige veksler, og masser af frisk fod omkring indgange/udgange.

Højsletgaards Fyrst, som var den første hund vi ville afprøve gik hurtigt i gravene, som var der helt frisk fært af ræv (normalt går han ikke i grav uden at der er meget stærk fært eller ræv i grav). Gravene var dog tomme.
Vi forsatte til andre terræner, hvor gravene lå i kanten af mindre bevoksninger. Ved den 6. grav, som lå i kanten af et skovområde gik han lynhurtig i graven, og der gik ikke mange sekunder inden at der var kontakt med ræv, troede vi…

Fyrst's første kontakt med vaskebjørn gav resultat.

Fyrst’s første kontakt med vaskebjørn gav resultat.

Fyrst arbejdede hårdt og kontant i ca. 15 minutter inden han var ude og kontakte os. Lynhurtig gik han i grav igen, og arbejdede videre. På et tidspunkt var Fyrst og rovdyret så tæt på udgangen, at vi ikke var i tvivl om at det var en vaskebjørn han arbejdede med (på ræv kontakter han hyppigere). Der gik sammenlagt 53 minutter inden vaskebjørnen måtte forlade graven, og blev skudt.

Turen var nu kommet til Gisa.

Vi kørte til et andet område, hvor graven vi skulle tilse lå i højskov. Det så umiddelbart ikke ud til at der var aktivitet i denne grav, men Gisa viste tydelig interesse. Dieter gav tegn til at hun skulle slippes, og der gik da heller ikke mange sekunder før hun havde kontakt med rovdyret, der også denne gang viste sig at være en vaskebjørn. Gisa arbejdede hårdt og kontant i ca. 33 minutter, hvorefter vaskebjørnen modvilligt forlod graven.

Vi havde haft godt med jagtheld og begge hunde bestod.

Niels Peter med Gisa og en stolt opdrætter Dieter Honsalek ved sin side.

Niels Peter med Gisa og en stolt opdrætter Dieter Honsalek ved sin side.

Som vi så tit har oplevet i Tyskland, når vi er på jagt, afsluttede vi på bedste vis i skoven, hvor vi grillede pølser, og fejrede en veloverstået jagt.
Under afslutningen drøftede vi, hvorledes tyskerne dømmer hundene og jeg fortalte hvordan vi dømmer hundene i Danmark.