Højsletgaard - Jagtbrugshundekennel

Gravjagt

Ventetid under gravjagt ...

Ventetid under gravjagt …

Gravhunden – specialisten til gravjagt
Gravhunden er specielt avlet til jagt under jorden. Dens størrelse og kropsform gør at den nemt og hurtigt kan komme rundt i snævre rør- og gangsystemer under jorden.
Personligt foretrækker jeg dværggravhunden, da den er endnu hurtigere og smidigere, og derved får mindre skader. Disse hunde arbejder lige hurtig om de arbejder sig frem eller tilbage i gangsystemet.
Gravhundens mod og store jagtlyst gør at den hurtigt opsøger rov vildtet og får det til at springe fra graven, hvis det er muligt.

Er hunden en god rævespringer (som vi foretrækker her i landet) afbryder hunden efter nogle minutters arbejde, og opsøger nu ræven fra en anden side, hvis dette er muligt.
Har hunden ikke har haft held til at få ræven flyttet rundt i gangsystemet er det ønskeligt at den kontakter jægeren, således at den evt. kan sættes i rygsækken og ræven får en pause. I nogle tilfælde springer ræven efter nogle minutters ro. Er ræven ikke sprunget efter 10-20 min. er det tid at lade hunden arbejde igen, eller afbryde jagten fra denne grav.
Der er naturgrave, hvor det er næsten umuligt at sætte ræv af grav. Disse bør undgåes
Nogle hunde mestrer selv at give ræven pauser. De kommer op af graven, søger nye indgange eller søger i nogle minutter over jorden for derefter påny at opsøge ræven under jorden.

Et “must” for gravhunde, der anvendes i naturgrav, er størrelsen. Det er vigtig at hunden er så tilpas lille at den ubesværet kan komme rundt i hele gravsystemet også der, hvor der er indsnævringer pga sten og kraftige rødder. De fleste ræve, som jeg har målt brystomfanget på ligger under 40 cm.
Hunden skal så snart ræven flytter, følge den op så at den ikke får ro til at sætte sig i en evt. blindkedel. Hunde der enten ikke er modige nok eller er for store formår i mange tilfælde ikke at følge ræven op.

Mine erfaringer og gode råd
Ved jagt fra naturkomplekser er det især vigtigt, at man nærmer sig graven i god vind. Om muligt undgåes at man går oven på komplekset. Slip hunden 5-10 m fra graven, således at man ikke sætter unødig fært. Har man en uerfaren unghund, kan man evt. sætte en lang line på, lad hunden søge i lang line indtil den finder graven. Viser hunden tegn på at der er ræv i, trækkes den tilbage og løsnes. Nu finder hunden tilbage og forsvinder i graven.

I tilfælde, hvor gravhunden ikke godvilligt lader sig koble, kan jægerne evt. placere sig således at hunden umiddelbart ikke får øje på dem, når den kommer ud af graven, stå evt. bag ved et træ eller en busk. I de fleste tilfælde vil hunden efter nogen tid begynde at søge efter jægeren. Lad altid den unge hund komme til dig, således at den får en positiv oplevelse ved at blive taget op, ros den. Hunden skal kunne forstå, at jagten ikke er slut fordi den bliver koblet.

Hunden får sin velfortjente belønning

Hunden får sin velfortjente belønning

Et andet godt råd er ikke at tage hunden, uanset om det er en gammel erfaren hund eller om det er en ung nybegynder i rørmundigen. Lad hunden opsøge dig, og hvis det er nødvendigt så gå væk fra graven, så vil hunden i de fleste tilfælde opsøge dig.
Enkelte hunde kan arbejde i timevis uden at søge kontakt. Disse hunde er efter min mening uanvendelige til naturgrave, og giver kun ventetid og ærgelser.

En væsentlig faktor ved gravjagt er antallet af jægere. Jo flere jægere desto vanskeligere opgave for hunden, for ikke at sige umulig. Hvis der skal deltage over 3-4 jægere, skal disse placeres langt fra graven, evt. på veksler, der fører til og fra graven.

Jeg har selv haft god erfaring med at være 2 skytter, og en hundefører. I de tilfælde, hvor hunden kobles kan hund og hundefører gå et godt stykke væk fra graven, således at der er fuldstændig ro.
Af og til har jeg også været afsted alene med godt held.

Gravhunden transporteres i rygsæk mellem gravene

Gravhunden transporteres i rygsæk mellem gravene

Brug ikke 2 hunde i samme grav.
I mine første år som gravjæger brugte jeg ofte 2 hunde i store naturkomplekser. Det var ganske effektivt, men det gav tit og ofte skader på hundene.
Sandsynligheden for at hundene presser hinanden er stor. På trods af at hundene er afprøvet sammen i træningsgrav, og arbejder godt sammen, er der ingen sikkerhed for at de også gør det i naturgrav. Risikoen er at hundene ligger bag hinanden og den hund, der ligger tættest på ræven bliver presset af den anden hund.

Undlad at skyde for tæt på graven. Lad om muligt, ræven komme 10-15 meter væk fra graven.
Ved en evt. anskydning kan man nå at afgive fangstskud, inden hunden kommer. En ræv der er anskudt er meget farlig for hunden.
Der er kun få situationerr, hvor det er forsvarligt, at skyde ræven, når den er tæt på graven. Hvis ræven kommer langsomt ud og stiller sig op, for at sikre, kan man være næsten 100% sikker på at hunden ikke er tæt på ræven. I denne situation skal haglbøssen til skulderen, uden at ræven opdager bevægelsen, og skuddet skal sidde præcist. Nu gælder det om hurtigst muligt at få fat i ræven, da hunden ellers vil trække den ned i graven.
Det skal nævnes at det selvfølgelig kun er i tilfælde af, hvor vegetation, vindfælder etc. gør det umuligt at skyde ræven, når den springer fra graven.

Undgå at bruge alt for skarpe og ubeherskede hunde til jagt i naturgrave.
Min erfaring er den, at en ræv ikke kan presses ud af en naturgrav. Den skal listes ud ved snarrådighed og kløgt.

Vælg den hund til naturgrave, som er meget kontaktsøgende, og de som er gode taktikere.

Undlad at slippe din hund, hvis der er risiko for at der er grævling i graven. For det første er grævlingen fredet, og dernæst er grævlingen en særdeles farlig modstander for en hund. Jeg har kun haft en hund som ikke gik til grævling, men de fleste hunde som vil gå i grav, skelner ikke mellem ræv og grævling.
Brug kun en hund, som er afprøvet på ræv i en oplæringsgrav. Det er vigtigt at hunden har respekt for ræven. Dette kan kun gøres, hvis hunden er trænet for ”fri ræv”.
I oplæringsgrav er der også en god mulighed for at konstaterer, hvorledes hunden arbejder, om det er en god taktiker, og om den er for voldsom.

I slutningen af januar og i februar måned finder tæverævene de grave, som de vil sætte hvalpe i. Disse tæveræve er ofte sværer at få til at springe
og man oplever ofte at hanrævene lusker ud, og tæven kommer til sidst, hvis det da er muligt at sætte den ud.
Min gravjagtsæson fra naturgrav slutter fra midt i februar, da det tit og ofte er i slutningen af februar at tæverne ikke vil springe.

Brug gravhundesender (ORTOVOX – TERRIERFINDER) når du bruger din hund i naturgrav. Med sådan en sender kan du hurtig lokalisere hunden, og evt. grave den fri. Grav kun efter din hund, hvis den ikke kontakter dig som normalt. Så længe hunden halser i graven er der ingen fare på færde, men er der totalt ro i graven er der grund til bekymring.
Grav kun efter din hund i nødstilfælde, således at hunden ikke vænnes til at “få hjælp”.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA