Højsletgaard - Jagtbrugshundekennel

Information (RDV)

Gravhunden, tidligere kaldet grævlingehund, er lav og kortbenet med fast muskulatur.Hovedet bæres kækt og udfordrende med et klogt udtryk. Trods de for kroppens længde korte ben forekommer den i løb energisk og hurtig. Gravhunden er klog, livlig og modig indtil det dumdristige. Som familie hund er den rolig, kærlig og særdeles tillidsfuld.

IMG_3659

Herover ses Højsletgaards Yena. Hundene mestrer også at sidde på anstand i Hochstand uden at være urolige eller støjende. Foto. J.C Andersen

Gravhunden er en meget gammel hunderace. Så tidligt som i oldtiden har der været gravhundeligende hunde der jagede under jorden.
Den gravhundetype som vi kender i dag er har sin oprindelse i Tyskland. Racens standard er fra 1879 og er ikke ændret væsentligt. Dog er der kommet 2 størrelses varianter mere til, Dværggravhunden og Miniaturegravhunden. Sidstnævnte hedder i Tyskland “Kaninchen”, navnet antyder brugen af denne størrelse til kaninjagt. Dog er brugen af disse små hunde aldrig vundet udbredelse da det avlsmæsssigt viste sig at være unuligt at skabe så små hunde at de kunne arbejde i kaningravene.
Mellem varianten og især den RuhåredeDværggravhund har vist sig at være særdeles effektiv, som især udsmider af rovvildt fra grav. De er særdeles hurtige under jorden og har som oftest ingen problemer med at komme rundt selv i store naturkomplekser og i grave med ringe plads. At hundene så ydermere mestrer schweiss-arbejdet og at hunde med de rette gener også er gode støvere gør ikke dværggravhunden mindre interessante som jagtledsagere.
Idag har den RuhåredeDværggravhund et godt omdømme blandt især Tyske gravjægere. Dette takket være dygtige og ivrige gravjægere som også har interesseret sig for opdræt af racen.

I Tyskland kaldes gravhunden, Teckel eller Dachshund, men tit og ofte bruges benævlsen og kælenavnet “Dackel” om den lille firbenede familie og jagtkammerat som er særdeles populær i racens hjemland.

DSC_750 (2)

Foto herover viser tydeligt den glæde børn har af gravhundene, de kan blive uadskillige venner. Foto. N.P Andersen